Dán
"Evnen til at indsćtte sin egen tids, sit eget livs tydninger i traditionens billede, i de overleverede former, er mĺske Jan Holger Jerichaus egentlige slćgtsarv. Den kommer til udtryk i hans nok hidtil střrste trćskulptur, der som titel har mottoet fra Jens Adolf Jerichaus sidste udstilling i 1916: Til skřnheden. Trćet giver som materiale en frihed, men har ogsĺ sin egen formmćssige og skulpturelle logik, der kalder pĺ en bevćgelse i hřjden. I kraft af materialets natur kan trćet blive til et hřjsćde, til en sřjle eller en stele, hvis det da ikke danner en analogi til den menneskelige skikkelse i sin vćkst. Til skřnheden rejser sig drejende i rummet med sin forgyldte krone som en fri plastisk omskrivning og sammenfatning af nogle af de figurmotiver, der prćgede Jens Adolf Jerichaus maleri. Men skulpturen reprćsenterer tillige en frigřrelse, opnĺet som resultat af et ĺrelangt arbejde." (Troels Andersen i Billedkunst oktober 2006).
